Kategori — Synkron Via
Ingen artikler i lang tid - men hvorfor?
Jeg kan ikke prale af at have overbelastet læserne med artikler de sidste mange måneder. Hvorfor?
Først og fremmest sker der jo - desværre - ikke meget på Via-fronten. Der er kommet en version 3.4-opgradering i november, men ellers er der intet nyt fra Åhavevej.
Derfor slår jeg mest mine folder på Kleans weblog.
I øjeblikket arbejder jeg ellers med flere spændende Via-projekter, men tavsheden fra Dynamicweb er ikke et godt tegn. De plejer gerne at ville fortælle, hvad de har på vej. Man kan måske konkludere at det er et signal, at der ikke er et signal?
2 marts, 2010 2 Comments
Små justeringer gør en stor forskel
Der bliver løbende lavet forbedringer af brugergrænsefladen i Via, og det er jo godt nok.
Jeg kunne nu godt tænke mig lidt mere opmærksomhed på detaljerne. Det ser ikke ud af meget, men det gør en stor forskel.
Se nu på skærmbilledet her:

Den nye divider, der kan folde ud og ind, er smart nok. Desværre så indrykker den de efterfølgende elementer ca. 20 pixels.
Hvorfor er det et problem?
Alle elementer i Via er dimensioneret efter hinanden, og uden en divider kan man sætte to image selectors ved siden af hinanden.
Nu, hvor de skubbes mod højre, vil det ikke kunne lade sig gøre længere. Skraldespanden vil simpelthen forsvinde under scrollbaren, så man ikke længere kan slette et billede.
Løsningen: Fjern det unødvendige indryk.
31 juli, 2009 7 Comments
Featureforslag: Optælling af tegn i input-felter
Nogle gange er det praktisk, hvis man begrænser antallet af tegn, som må indtastet i et felt. Det sikrer, at brugerne udfylder felterne bedst muligt - og en simpel on/off indstilling er ikke altid nok.
For eksempel har Google nogle retningslinier for længden af en page title eller en page description, man selvfølgelig bør følge.
Hvis et felt i Via er begrænset til for eksempel 400 tegn, så burde det være en naturlig del af redigeringen at man kan se antallet af tegn mens man skriver?
Hvorfor tilføjer vi ikke bare denne funktion selv? Det kan man faktisk ikke, og det er på den ene side irriterende - men der er også en fornuftig forklaring. Interface-elementer i Via er kontrolleret af kernen, og det sikrer at alle moduler fungerer ens uanset hvem, der udvikler dem.
Bagsiden er, at nye forbedringer af de basale elementer i Via kun kan komme med en generel opgradering.
Jeg har sendt forslaget til Dynamicweb, og så bliver det jo spændende at høre, hvad der sker.
Hvad står der på din egen Via-ønskeliste?
27 juli, 2009 12 Comments
Hvordan ser man de mest populære søgeord?
Som redaktør af et website er der ikke noget bedre end at vide, hvad læserne søger efter.
Listen skal opdeles i to:
- Søgeord, der blev fundet
- Søgeord, der ikke blev fundet
Desuden bør man kunne sortere listen alfabetisk og se listen indenfor et datointerval.
Hvorfor?
Søgeord, der blev fundet, er indhold, som måske er gemt for langt væk for læseren.
Søgeord, der ikke blev fundet, er det indhold, som mangler at blive skrevet.
Problemet i Synkron Via er, at det er en af de glemte features. Det stod oprindeligt på listen, men det er aldrig implementeret. Da Via-moduler ikke er “Shared source” (som det gælder hos Sitecore), og da de heller ikke kan udvides, så er det nødvendigt at lave et workaround.
Det er her, jeg kommer til kort.
Der er to flasker god rødvin på højkant til den Via-udvikler, der kan komme med det bedste løsningsforslag til implementering af en Search Log til Via.
Problemet er ikke så meget at lave en rapport i Via som at lave dataopsamling. Hvordan bør man indsamle alle søgeord med fundet/ikke-fundet information med et minimalt performance-hit?
Skyd!
22 juni, 2009 4 Comments
Synkron Via og Internet Explorer 8
Her til morgen hentede jeg opdateringen af Internet Explorer, så jeg nu er på version 8.
Jeg hader at være den første til at installere ny software. Det er altid bedre at lade andre tage sig af problemerne. Denne gang tænkte jeg, at det ville være god service, at det var min maskine, der holdt op med at virke.
Så galt gik det nu ikke. Synkron Via kører fint i Internet Explorer 8, ser det ud til. Dog har der indsneget sig en mystisk formatteringsfejl i topmenuen.

Jeg skal nok kommentere, hvis jeg finder andre fejl, men lige nu ser det fint ud.
Fejlen i topmenuen er kun kosmetisk og har ingen funktionel betydning.
16 juni, 2009 7 Comments
Via-modul: Related Pages
Der er jo næsten ikke et website, hvor det er irrelevant at vise relaterede sider. Den udfordring har vores venner hos Illumi løst.
Det er også almindelig kendt, at når en læser er nået ned til bunden af siden, så er det en god strategi at angive en “flugtvej”. Navigationen er jo sikkert væk, hvis man scroller ned, og så er det jo handy at vise en liste over andre interessante sider på websitet i bunden af siden.
Problemet er blot, at det indbyggede Smart Lists-modul i Via ikke løser problemet helt. Smart Lists kan bruges til mange ting, men modulet kræver at man selv angiver kriterier for, hvilke typer sider, der skal vises.
Hvis kriteriet er “andre sider ligesom mig”, er det jo lidt et problem.
Det er her, modulet Related Pages slår til.

.
Modulet læser selv sidens metadata og finder andre sider, der har tilsvarende metadata.
Listen over “relaterede sider” bliver altså skabt ved hjælp af en dynamisk logik. Udgiver man nye sider med relevante metadata, kommer de på listen.
Ændrer man sidens indhold, ændrer man også sidens metadata, og dermed ændrer man også listen med relationer.
Modulet koster 9.900 og kan købes hos Illumi. Kontakt Søren Madsen for yderligere oplysninger.
10 marts, 2009 1 Comment
Metadata og nedarvning i Via
Advarsel om tekniksnak i teksten nedenfor.
Nedarvning i Via er ændret fra version 3.1 til 3.2.
I Via 3.2 er man gået væk fra et vindue, hvor alle nedarvninger for et helt metadata schema kan sættes på en gang.
I stedet for er der nu tre ikoner under hvert felt, hvor man kan sætte nedarvningen for et felt ad gangen.

.
Desværre kræver hver ændrede indstilling et reload. Pokkers! Det betyder omkring 15 reloads for hvert dokument, der skal have ændret metadata.
Mit forslag: Enten rulles tilbage til implementeringen i Via 3.1 eller også ændres implementeringen hurtigst muligt, så alle reloads fjernes.
Hvem kan i øvrigt gætte hvad de tre ikoner står for?
Svaret er “Ingen nedarvning”, “Nedarvning” og “Lokal værdi”.
Det sidste er faktisk en rigtig smart funktion, fordi et element kan overspringes i en nedarvning. En side på niveau 3 kan for eksempel arve egenskaber fra en side på niveau 1, fordi siden på niveau 2 har en lokal værdi.
I øvrigt ville jeg foretrække at ikonerne blev smidt ud til fordel for tekstlinks. Ganske vist er der ALT-tags til at fortælle, hvad ikonerne står for, men ellers ville jeg ikke kunne gætte det.
2 marts, 2009 No Comments
Åh, må vi ikke Safari-surfe? Please!
Kernen i Synkron Via er rigtig solidt bygget, men der knytter sig en lang og kringlet forhistorie til hele idéen om, at systemet kun må bruges i Internet Explorer (den tager vi en anden gang - en saftig historie, i øvrigt).
Det er, undskyld mig, en dum idé, og udviklingen af nye browsere viser blot, at det ikke er en strategi, der holder i længden.
Nu kunne jeg ikke dy mig for at se på Synkron Via i den nye Safari 4 Beta. En dejlig browser, i øvrigt.
Til gengæld er der ikke meget at more sig over i Via.

Åh, hvor mange kasser øl skal jeg gi’ for at se Synkron Via i en anden browser end Internet Exploder? Please. Vi er mange, der ville blive så glade.
25 februar, 2009 10 Comments
Synkron Via 3.2 er landet
Jeg har netop deltaget i det tekniske seminar i forbindelse med releasen af Via 3.2.
Via 3.2 vil glæde mange moduludviklere. Det er nemlig blevet en hel del lettere at skrive moduler til Via.
Via 3.2 introducerer Data Sources, nye muligheder for visualisering af page templates og en masse andre lækre forbedringer.
Det ser rigtigt godt ud. Via 3.2 giver indtryk af at være en rigtig solid release, der bygger videre på de gode takter, man så i version 3.1. Det bliver spændende at følge udviklingen.
22 oktober, 2008 4 Comments
Fejl i filbiblioteket - og en løsning
I Via 3.1 eksisterer der en lille, men temmelig irriterende defekt i filbiblioteket.
Hvis en fil er knyttet til en side eller et dokument, og renderingen (visningen) af siden eller dokumentet er gemt i cachen, så giver det en fejl, hvis man flytter eller omdøber filen i filbiblioteket.
Caching foretages af Via for at gøre websitet hurtigere. Hvis et element er blevet vist tidligere, vil det kunne vises hurtigere næste gang en læser vil se det, hvis det er blevet cachet.
Fejlen i Via skyldes at de cachede links ikke opdateres, og dermed peger links på en fil, der ikke eksisterer. Den er jo blevet flyttet eller omdøbt.
Fejlen vil blive rettet i Via 3.2, har vi hørt, men det kan man jo ikke leve med i mellemtiden. Mia fra Dansk Internetselskab har lavet et lille modul, som tømmer cachen hvis man redigerer, flytter eller sletter en fil.
Vil man gerne undgå problemet, kan man få modulet kvit og frit ved at kontakte Lars Due Nielsen hos Dansk Internet Selskab.
Det kalder jeg god service, Lars - og tak til Mia for at skrive modulet!
15 august, 2008 No Comments