En blog om Synkron.web, Via og den daglige kamp med musen

Hvordan ser man de mest populære søgeord?

Som redaktør af et website er der ikke noget bedre end at vide, hvad læserne søger efter.

Listen skal opdeles i to:

  1. Søgeord, der blev fundet
  2. Søgeord, der ikke blev fundet

Desuden bør man kunne sortere listen alfabetisk og se listen indenfor et datointerval.

Hvorfor?

Søgeord, der blev fundet, er indhold, som måske er gemt for langt væk for læseren.

Søgeord, der ikke blev fundet, er det indhold, som mangler at blive skrevet.

Problemet i Synkron Via er, at det er en af de glemte features. Det stod oprindeligt på listen, men det er aldrig implementeret. Da Via-moduler ikke er “Shared source” (som det gælder hos Sitecore), og da de heller ikke kan udvides, så er det nødvendigt at lave et workaround.

Det er her, jeg kommer til kort.

Der er to flasker god rødvin på højkant til den Via-udvikler, der kan komme med det bedste løsningsforslag til implementering af en Search Log til Via.

Problemet er ikke så meget at lave en rapport i Via som at lave dataopsamling. Hvordan bør man indsamle alle søgeord med fundet/ikke-fundet information med et minimalt performance-hit?

Skyd!

4 kommentarer

1 Anders Lynge { 22.06.2009 kl. 13:24 }

Google Analytics - Lad de andre gøre arbejdet for dig :)

2 Martin Frederiksen { 22.06.2009 kl. 13:29 }

Det er jo et bud, men er der andre? Det vil være cool, hvis man kunne bruge data fra search log til at lave en tag cloud, og så ville Google Analytics jo være en omvej.

Kunne også forestille mig, at der var andre fordele ved at have data i maven af Via-løsningen, men jeg har ikke tænkt det helt igennem.

3 Johannes Findorf { 22.06.2009 kl. 15:36 }

Jeg ændrede method til post og indsatte mit søgefelts navn i kunden google analytics, det tog ca 5 min og de har nu den information de ønsker.

Men det vil klart være en god ting i Via’s indbyggede søgning.
En anden ønskværdig feature er hvis man kunne angive nogle scopes og så i frontend have brugeren til at vælge enten alle scopes eller blot et enkelt af dem. På den måde kunne man lave søgning i forskellige dele af sitet.

Mvh

Johannes Findorf
Bleau A/S

4 Niels Lynggaard { 29.06.2009 kl. 13:55 }

Hmm..

Hvis man af den ene eller anden årsag ikke vil anvende google analytics så tror jeg “kun” der er 2 veje at gå;

1) Det grimme hack; C# kode i søge-snippet’en der skriver søgeord + forekomst ned i en tabel i databasen som man har oprettet til formålet og som man kan anvende til at generere sin rapport ud fra.

2) Den helt store; Skrive sit eget søgemodul der håndterer at gemme disse informationer. (Go’ arbejdslyst…)

Martin, er du sikker på det er umuligt at extende/nedarve fra eksisterende moduler? - Så var det jo blot et spørgsmål om at lave en custom søge-dims der blot udvider den eksisterende med at skrive til en tabel over søgeord.

Mvh.
Niels Lynggaard,
Webwize

Skriv gerne en kommentar. Felter med stjerne skal udfyldes