En blog om Synkron.web, Via og den daglige kamp med musen

Synkron Via 3.2 er landet

Jeg har netop deltaget i det tekniske seminar i forbindelse med releasen af Via 3.2.

Via 3.2 vil glæde mange moduludviklere. Det er nemlig blevet en hel del lettere at skrive moduler til Via.

Via 3.2 introducerer Data Sources, nye muligheder for visualisering af page templates og en masse andre lækre forbedringer.

Det ser rigtigt godt ud. Via 3.2 giver indtryk af at være en rigtig solid release, der bygger videre på de gode takter, man så i version 3.1. Det bliver spændende at følge udviklingen.

En af de helt store frustrationer ved moduludviklingen hidtil har været, at når der blev tilføjet nye properties eller ændret tekster på et givet modul, så skulle modulet fjernes fra løsningen og derefter installeres på ny. Dette betød, at modulet manuelt skulle fjernes alle de steder, det var i brug. Det kunne godt være noget af en skattejagt. Når modulet så var reinstalleret, så skulle man igen ind på alle sider og gendindsætte modulet.

Ikke længere! Nu bliver modulet reprobet ved installation oveni en eksisterende, tidligere version. Hvis man lytter godt efter, så kan man høre moduludviklerne drage et kollektivt lettelsens suk.

Hvis det ikke var nok, så er mængden af kode, der kræves for at få et modul til at fungere med Via, blevet reduceret væsentligt. Via 3.2 introducerer SimpleModule, som er en klasse, der skjuler meget af den husholdningskode, man ellers har kæmpet med indtil nu. SimpleModule introducerer også databinding af properties til GUI-elementer og event-drevet programmering.

Den event-drevne tilgang til moduludvikling erstatter den til tider meget rodede kode i HandleSubmit med kode i event-funktioner som OnOk, OnApply, onBeforeRender etc.

En anden længe ventet nyhed i Via 3.2 er Data Sources, som erstatter det hedengangne Data Libraries. Data Sources giver mulighed for at forbinde Via til eksterne kilder af data, enten som en live-forbindelse eller som importerede data.

Live-forbindelser begrænser sig til forbindelser til MSSQL, OLE DB og ODBC.

Importerede data sources er ganske interessante, da der kan skrives særtilpassede data providers. Eksemplet, der blev givet på seminaret var visning af eksterne data fra en webservice.

Importerede data sources er semi-statiske. De bliver kun opdateret enten manuelt eller ved, at man opsætter en skeduleret opdatering.

Data Sources hører til dels sammen med Data Source Publisher, som sørger for rendering af data i frontend. Man kan drage en parallel til Document List / Document Publisher.

Af andre spændende ting kan nævnes, at man nu har mulighed for at visualisere, hvor på siden, et content area bliver renderet. Tidligere blev content areas bare listet i en lang række på en side. Nu bliver de vist i et grid, der med en smule god vilje kunne kaldes en art WYSIWYG. Denne feature sættes op i page templaten og er ikke obligatorisk. Eksisterende sites vil ikke blive berørt.

Via 3.2 indeholder generelt rigtigt mange nye, lækre ting. Det virker til at være en rigtigt solid release, som udviklere og kunder vil få stor glæde af.

Tillykke til Via-teamet. Godt arbejde, drenge!

4 kommentarer

1 Lars Due Nielsen { 24.10.2008 kl. 15:47 }

Deltog i samme seminar, bare i KBH :o)

Som du skriver Søren, så er der kommet en del rigtige gode forbedringer med her i 3.2. Du skriver mest om de nye fordele for udviklere, men jeg synes også det er væsentligt at nævne, at der også er kommet en del forbedringer for redaktører. Bl.a. kan nævnes.

Muligheden for at vælge et billede direkte fra preview af en mappe.

Et valgt billede i en media selector vises nu med en preview ved mouse over på indsæt knappen, så man hurtigt kan se, præcis hvilket billede der er valgt.

Mulighed for at ændre på nedarvning af metadata og parameters ved et enkelt klik, frem for det tidligere meget irriterende pop-up vindue.

Mulighed for preview af en side direkte fra sitetree, dvs. man behøver ikke længere åbne selve siden.

osv. osv. osv.

Umiddelbart ting som man vil sige bare er småting, men for den daglige redaktør betyder disse forbedringer rigtig meget!

Så rigtig dejligt med en release, hvor der er tænkt på både udviklere og redaktører.

Et i forvejen godt produkt er nu blevet endnu bedre.

Keep up the good work :-)

2 Rasmus Lund { 28.10.2008 kl. 12:00 }

Jeg har kigge i release dokumenter til VIA 3.2 men umiddelbart er der ikke noget vedr. forbedringerne for redaktører.

Kender i til en komplet liste?

3 Martin Frederiksen { 29.10.2008 kl. 9:20 }

Det skal nok passe at det ikke er kommet med i release notes, men måske skulle jeg samle en liste og udgive den her på stedet, når vi laver den første opdatering. Det skulle være i løbet af ganske få dage.

Ville det være interessant?

4 Rasmus Lund { 29.10.2008 kl. 10:12 }

Tak. Ser frem til listen - og til at få opgraderet.

Skriv gerne en kommentar. Felter med stjerne skal udfyldes